Håndtering af Windows-filerHåndtering af Windows-filer

Da SUSE Linux Enterprise-maskinen er en Active Directory-klient, kan du søge i, få vist og behandle data, der ligger på Windows-servere. Følgende eksempler er blot de mest kendte:

Søgning i Windows-filer med Nautilus

Brug Nautilus' funktioner til netværkssøgning, når du vil gennemse Windows-data.

Visning af Windows-data med Nautilus

Brug Nautilus til at få vist indholdet af din Windows-brugermappe, ligesom hvis du ville have vist en Linux-mappe. Opret nye filer og mapper på Windows-serveren.

Behandling af Windows-data med GNOME-programmer

I mange GNOME-programmer kan du åbne filer på Windows-serveren, behandle dem og gemme dem på Windows-serveren igen.

Single-Sign-On

GNOME-programmer, inklusive Nautilus, understøtter Single-Sign-On, hvilket betyder, at du ikke behøver at godkendes igen for at få adgang til andre Windows-ressourcer, f.eks. webservere, proxy-servere eller groupware-servere som f.eks. MS Exchange. Godkendelse til alle disse håndteres stille i baggrunden, når du har indtastet dit brugernavn og din adgangskode ved logon.

Benyt følgende fremgangsmåde for at få adgang til dine Windows-data via Nautilus:

  1. Åbn Nautilus, og klik på Netværksservere.

  2. Klik på Windows-netværk.

  3. Klik på ikonet for den arbejdsgruppe, som indeholder den computer, du vil have adgang til.

  4. Klik på computerens ikon (og indtast dine brugeroplysninger, hvis du bliver bedt om det). Find derefter den delte mappe på den pågældende computer.

Benyt samme fremgangsmåde for at oprette mapper i din Windows-brugermappe med Nautilus, som når du opretter en Linux-mappe.


SUSE Linux Enterprise Desktop GNOME-brugervejledning 10 SP2