Indhold
Beagle er et søgeværktøj, der indekserer din computers område til personlige oplysninger (normalt din hjemmemappe), så du kan finde det, du søger efter. Ved at bruge Beagle kan du finde dokumenter, e-mails og vedhæftede filer, web-historik, IM/IRC-samtaler, kontakter fra adressekartoteket, kalenderaftaler, noter, kildekoder, billeder, musik- og videofiler, arkiver og deres indhold og programmer.
For at anvende Beagle skal du klikke på , angive dine søgetermer i feltet og derefter trykke på Enter. Resultaterne bliver vist i dialogboksen til skrivebordssøgning.
Du kan bruge resultatlisten til at åbne en fil, videresende den via e-mail eller fremvise den i filhåndteringen. Du skal blot højreklikke på en fil i resultatlisten og vælge den funktion, du gerne vil anvende. De funktioner, der kan foretages for filerne i resultatlisten, afhænger af filtypen. Når du vælger en fil fra listen, får du vist en miniature af filen, og du får informationer om titel, sti, og hvornår filen sidst blev ændret eller åbnet.
Anvend menuen til at begrænse din søgning til filer med en bestemt placering som f.eks. dit adressekartotek eller websider eller til at begrænse visningen af resultatlisten til en bestemt filtype. Menuen giver dig mulighed for at sortere resultatlistens indhold efter navn, relevans, eller efter hvornår filerne sidst blev ændret.
Du kan også få adgang til desktopsøgning ved at klikke på +++.