Oprettelse af grafik med DrawOprettelse af grafik med Draw

Brug OpenOffice.org Draw til at oprette grafik og diagrammer. Du kan gemme tegninger i de mest udbredte formater og importere dem i alle programmer, hvor du kan importere grafik, herunder de øvrige OpenOffice.org-moduler. Du kan også oprette Flash-versioner af tegningerne.

OpenOffice.org-dokumentationen indeholder en komplet vejledning i brugen af Draw. Du kan få yderligere oplysninger i afsnittet Afsnit 3.8, "Få hjælp til og oplysninger om OpenOffice.org".

Du kan bruge et Draw-grafikbillede i et dokument på følgende måde:

  1. Åbn Draw, og opret derefter grafikbilledet.

  2. Gem grafikbilledet.

  3. Kopier grafikbilledet, og indsæt det i dokumentet, eller indsæt grafikbilledet direkte fra dokumentet.

En særlig nyttig funktion i Draw er muligheden for at åbne programmet fra andre OpenOffice.org-moduler. Det betyder, at du kan oprette en tegning, der automatisk importeres til dit dokument.

  1. I et OpenOffice.org-modul, f.eks. Writer, skal du klikke på Indsæt+Objekt+OLE-objekt+OpenOffice.org 2.x-tegning+OK.

    Draw åbnes.

  2. Opret tegningen.

  3. Klik i dokumentet uden for Draw-rammen.

    Tegningen indsættes automatisk i dokumentet.