Deling af mapper i blandede miljøerDeling af mapper i blandede miljøer

Deling og udveksling af dokumenter er nødvendigt i virksomhedsmiljøer. Konqueror giver mulighed for fildeling via Samba, der gør dine filer og mapper tilgængelige for både Linux- og Windows-brugere. Benyt følgende fremgangsmåde til at konfigurere fildeling via Samba med Konqueror:

  1. Tryk på ALT+F2 og skriv ~ i tekstfeltet for at åbne Konqueror.

  2. Højreklik på vinduets baggrund, og vælg derefter Egenskaber i genvejsmenuen.

  3. I dialogboksen Egenskaber skal du klikke på fanebladet Share. Hvis fildeling endnu ikke er etableret generelt, informeres du om det under dette faneblad. For at aktivere fildeling eller vælge de filer, som skal deles, skal du klikke på Konfigurer fildeling og indtaste adgangskoden til root.

  4. For at aktivere eller deaktivere fildeling skal du vælge eller fravælge Aktiver fildeling på lokalnetværk.

    Figur 9.2. Aktivering af fildeling

    Aktivering af fildeling

  5. Vælg det relevante tilvalg for deling: Enkel deling eller Avanceret deling.

  6. For at begrænse antallet af brugere, som har lov til at dele mapper, til bestemte grupper, skal du klikke på Tilladte brugere, vælge Kun brugere i en bestemt gruppe må dele mapper, klikke på Vælg gruppe og vælge den relevante gruppe på listen i det vindue, som åbnes.

  7. Tilføj den mappe, der skal deles, på listen over delte elementer nederst i dialogboksen, ved at klikke på Tilføj og angive mappens nøjagtige sti.

    Figur 9.3. Detaljerede tilvalg for deling

    Detaljerede tilvalg for deling

  8. Aktiver Del via Samba for at aktivere fildeling via Samba. Du kan eventuelt finjustere tilvalgene i Samba:

    Navn

    Angiv et andet navn end standardnavnet.

    Offentlig/Skrivbar

    Bestem, hvilken type adgang andre skal have til dit share. Du kan tildele brugere fuld læse- og skriveadgang eller begrænse deres adgang til kun læsning af dine shares.

    Flere tilvalg i Samba

    Tilvalgene omfatter grundlæggende valg som navn, en valgfri kommentar og grundlæggende adgangsrettigheder samt bruger- og sikkerhedsindstillinger og et tilvalg for at skjule bestemte filer og undermapper i den delte mappe.

  9. Anvend dine indstillinger, og afslut dialogboksen for fildeling med OK.

    Herefter vises mappeikonet i Konqueror med et stik.

    Figur 9.4. Delt mappe

    Delt mappe

    Du kan fjerne et share ved at åbne dialogboksen for fildeling igen og fjerne mappen på listen over delte elementer. Herefter vises mappeikonet uden et stik.

Andre medlemmer af netværket kan få adgang til dit share ved at indtaste smb:/ i stedlinjen i Konqueror og klikke på det relevante arbejdsgruppeikon og værtsnavn.

[Important]Samba-domænesøgning

Samba-domænesøgning virker kun, hvis systemets firewall er konfigureret til det. Du kan enten deaktivere firewallen helt eller tildele grænsefladen for søgning til firewallens interne zone. Spørg den systemansvarlige om, hvordan det skal gøres. Denne procedure er beskrevet mere detaljeret i Afsnit "Configuring a Linux Client for Active Directory" (Kapitel 12, Active Directory Support, ↑Deployment Guide).