Arbejdsstationer kan sættes op i et netværk for at dele mapper. Filer og mapper er normalt markeret, så eksterne brugere kan få adgang til dem. De kaldes netværk-shares. Hvis systemet er konfigureret til at give adgang til netværk-shares, kan du bruge filhåndteringen til at få adgang til disse shares og søge i dem lige så nemt, som hvis de lå på din lokale maskine. Om du kun har læserettighed eller også skriveadgang til den delte mappe afhænger af de tilladelser, som ejeren af de pågældende shares har givet dig.
Klik på ikonet på din desktop, eller åbn Konqueror, og indtast remote:/ i stedlinjen for at få adgang til netværk-shares. Konqueror åbner herefter en virtuel mappe, der viser de netværk-sharetyper, du har adgang til. Klik på en netværksressourcetype, og klik derefter på det netværk-share, du vil have adgang til. Du skal måske godkendes af ressourcen ved at indtaste et brugernavn og en adgangskode.