GrafikGrafik

I følgende afsnit beskrives nogle af Linux' programløsninger til grafisk arbejde. De omfatter enkle tegneprogrammer, billedredigeringsværktøjer med alle funktioner og effektive gengivelses- og animationsprogrammer.

Tabel C.4. Grafikprogrammer til Windows og Linux

Opgave

Windows-program

Linux-program

Enkel grafikredigering

Microsoft Paint

KolourPaint

Professionel grafikredigering

Adobe Photoshop, Paint Shop Pro, Corel PhotoPaint, The GIMP

The GIMP, Krita

Oprettelse af vektorgrafik

Adobe Illustrator, CorelDraw, OpenOffice.org Draw, Freehand

OpenOffice.org Draw, Inkscape, Dia

SVG-redigering

WebDraw, Freehand, Adobe Illustrator

Inkscape, Dia, Kivio

Oprettelse af 3D-grafik

3D Studio MAX, Maya, POV-Ray, Blender

POV-Ray, Blender, KPovmodeler

Håndtering af digitale fotografier

Program leveret af kameraproducenten

DigiKam, f-spot

Scanning

Vuescan

Vuescan, The GIMP

Billedvisning

ACDSee

gwenview, gThumb, Eye of Gnome, f-spot


Blender

Blender er et effektivt gengivelses- og animationsværktøj, der findes på mange platforme, blandt andet Windows, MacOS og Linux. Yderligere oplysninger om Blender finder du på http://www.blender3d.com/.

Dia

Dia er et Linux-program og anses for at være Linux' pendant til Visio. Det understøtter mange typer specialdiagrammer, blandt andet netværks- og UML-diagrammer. Eksporter formater, blandt andet SVG, PNG og EPS. Angiv de nye figurer i et specielt XML-format for at understøtte dine egne brugerdefinerede diagramtyper. Yderligere oplysninger om Dia finder du på http://www.gnome.org/projects/dia/.

DigiKam

DigiKam er et intelligent behandlingsværktøj til digitale fotos til KDE-desktoppen. Importer og organiser dine digitale billeder med få museklik. Opret albummer, og tilføj mærker, så du ikke behøver kopiere billeder til forskellige undermapper, og eksporter eventuelt dine billeder til din egen netside. Yderligere oplysninger om DigiKam finder du på http://www.digikam.org/. Læs også afsnittet om DigiKam i KDE-brugervejledning.

Eye of Gnome (eog)

Eye of Gnome er et billedfremvisningsprogram til GNOME-skrivebordet. Yderligere oplysninger finder du på http://www.gnome.org/projects/eog/.

f-spot

f-spot er et fleksibelt behandlingsværktøj til digitale fotos til GNOME-skrivebordet. Du kan bruge værktøjet til at oprette og håndtere albummer, og det understøtter forskellige eksportmuligheder som HTML-sider eller brænding af billedarkiver til en cd. Du kan også bruge det som billedfremviser på kommandolinjen. Yderligere oplysninger om f-spot finder du på http://www.gnome.org/projects/f-spot/ Læs også afsnittet i KDE-brugervejledning.

gThumb

gThumb er en billedfremviser, en browser og et organiseringsprogram til GNOME-skrivebordet. gThumb understøtter import af dine digitale billeder via gphoto2, giver mulighed for at udføre grundlæggende transformation og ændringer samt mærke billeder for at oprette albummer, der svarer til bestemte kategorier. Yderligere oplysninger om gThumb finder du på http://gthumb.sourceforge.net/.

Gwenview

Gwenview er en enkel billedfremviser til KDE. Det indeholder et mappetræ- og et fillistevindue til enkel navigering i filhierarkiet. Yderligere oplysninger finder du på http://gwenview.sourceforge.net/home/.

Inkscape

Inkscape er et gratis SVG-redigeringsprogram. Brugere af Adobe Illustrator, Corel Draw og Visio finder tilsvarende funktioner og en bekendt brugergrænseflade i Inkscape. Blandt funktionerne kan nævnes SVG-til-PNG-eksport, lagdeling, transformationer, overgange og objektgruppering. Yderligere oplysninger om Inkscape finder du på http://www.inkscape.org/.

Kivio

Kivio er et flow-chartprogram, der bruges i KOffice-programpakken. Tidligere brugere af Visio føler sig hurtigt hjemme i Kivio. Yderligere oplysninger om Kivio finder du på http://www.koffice.org/kivio/.

KolourPaint

KolourPaint er et brugervenligt tegneprogram til KDE-desktoppen. Du kan bruge det til opgaver som maling eller tegning af diagrammer og redigering af skærmaftryk, fotografier og ikoner. Yderligere oplysninger finder du i http://kolourpaint.sourceforge.net/.

KPovmodeler

KPovmodeler er en POV-Ray-grænseflade til KDE-desktoppen. Med KPovmodeler behøver brugerne ikke et detaljeret kendskab til POV-Ray-scripter, fordi POV-Ray-sproget oversættes til en nemt forståelig trævisning. Oprindelige POV-Ray-scripter kan også importeres til KPovmodeler. Yderligere oplysninger finder du på http://www.kpovmodeler.org.

Krita

Krita er KOffices svar på Adobe Photoshop og The GIMP. Det kan bruges til pixelbaseret billedoprettelse og -redigering. Programmet indeholder mange avancerede billedredigeringsfunktioner, som man normalt forventer i Adobe Photoshop og The GIMP. Yderligere oplysninger finder du på http://www.koffice.org/krita.

OpenOffice.org Draw

Se OpenOffice.org .

POV-Ray

Persistence of Vision Raytracer opretter tredimensionelle, fotorealistiske billeder med en gengivelsesteknik, der kaldes skyggelægning. Da der findes en Windows-version af POV-Ray, er det nemt for Windows-brugere at skifte til programmets Linux-version. Yderligere oplysninger om POV-Ray finder du på http://www.povray.org/.

The GIMP

The GIMP er alternativet med åben kildekode til Adobe Photoshop. Det indeholder de samme funktioner som Photoshop, så det er velegnet til professionel billedbehandling. Der findes også en Windows-version af The GIMP. Yderligere oplysninger finder du på http://www.gimp.org/. Læs også afsnittet om The GIMP.

VueScan

VueScan er et scanningsprogram, der findes til flere platforme. Du kan installere det sammen med scannerleverandørens program. Det understøtter scannerens specielle hardware, f.eks. batchscanning, autofokus, infrarøde kanaler til fjernelse af støv og ridser og multiscan, der reducerer scannerstøj på diassenes mørke områder. Det indeholder en funktion til enkel og præcis farvekorrigering på farvenegativer. Yderligere oplysninger finder du på http://www.hamrick.com/index.html