KontakterKontakter

Komponenten med kontaktpersoner anvender KAddressBook. Du kan konfigurere adressebogen via Opsætning+Indstil KAddressBook. Hvis du vil søge efter en bestemt kontakt, skal du bruge søgelinjen. Hvis du kun vil have vist kontakter i en bestemt kategori, skal du bruge indstillingen Filter. Hvis du højreklikker på en kontakt, åbnes der en menu, hvor du kan vælge en række forskellige indstillinger, f.eks. at sende kontaktoplysningerne i en e-mail.

Figur 4.3. Adressebogen i Kontact

Adressebogen i Kontact

Tilføjelse af kontakterTilføjelse af kontakter

Hvis du vil tilføje en kontakt med det navn og den e-mail-adresse, der fremgår af en e-mail, skal du højreklikke på adressen i e-mail-komponenten og vælge Åbn i adressebog. Hvis du vil tilføje en ny kontakt uden at bruge oplysningerne fra en e-mail, skal du vælge Fil+Ny kontakt i adressekomponenten. Begge fremgangsmåder åbner en dialogboks, hvor du kan angive oplysninger om kontakten.

Angiv de grundlæggende kontaktoplysninger under fanen Generelt, f.eks. navn, e-mail-adresser og telefonnumre. Adresserne kan sorteres efter kategorier. Under Detaljer findes mere specifikke oplysninger, f.eks. fødselsdag og ægtefællens navn.

Hvis en kontakt bruger et instant messenger-program, kan du tilføje denne identitet i IM-adresser. Hvis du gør dette, kan du få vist statusoplysninger om disse identiteter i Kontact, hvis Kopete eller et andet KDE-chatprogram kører samtidig med Kontact. Angiv kontaktens krypteringsoplysninger, f.eks. den offentlige nøgle, i Kryptografisk opsætning.

Diverse indeholder yderligere oplysninger, f.eks. et foto og placeringen af brugerens ledig/optaget-oplysninger. Anvend Brugervalgte felter til at føje dine egne oplysninger til kontakten eller adressebogen.

Det er muligt at importere kontakter i en lang række forskellige formater. Vælg Fil+Import, og vælg derefter det ønskede format. Vælg derefter den fil, der skal importeres.

Oprettelse af en distributionslisteOprettelse af en distributionsliste

Hvis du ofte sender e-mails til den samme gruppe personer, kan du med fordel bruge en distributionsliste til at samle flere adresser som en enkelt kontakt, så du ikke behøver at skrive navnet på hver enkelt person, hver gang du skal sende en e-mail til gruppen. Klik først på Opsætning+Vis udvidelses-linje+Distributionslistens editor. Klik på Ny liste i det nye afsnit, der vises. Angiv et navn til listen, og klik på OK. Føj kontakter til listen ved at trække dem fra adresselisten og slippe dem i distributionsvinduet. Du kan bruge denne kontakt, der består af flere personer, på samme måde som en individuel kontaktperson, når du opretter en e-mail.

Tilføjelse af adressebøgerTilføjelse af adressebøger

[Important]Groupware-adressebøger

Den bedste måde at tilføje groupware-ressourcer på er ved hjælp af Groupware-guiden, der er et separat værktøj. Hvis du vil bruge dette værktøj, skal du lukke Kontact og derefter køre groupwarewizard fra en kommandolinje eller fra kontorgruppen i KDE-menuen. Vælg servertypen på listen, f.eks. SLOX, GroupWise eller Exchange, og angiv adressen og godkendelsesoplysninger. Guiden føjer herefter de tilgængelige ressourcer til Kontact.

Kontact kan tilføje flere adressebøger, f.eks. delte adressebøger fra Novell GroupWise og en LDAP-server. Vælg Opsætning+Vis udvidelses-linje+Adressebøger for at få vist de aktuelle adressebøger. Tryk på Tilføj for at tilføje en adressebog, vælg derefter typen, og angiv de nødvendige oplysninger.

Afkrydsningsfelterne foran bøgerne viser aktiveringsstatus for hver adressebog. Hvis du vil fravælge visningen af en bog uden at slette den, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet for den pågældende bog. Kommandoen Fjern sletter den valgte bog på listen.