Søgning med KonquerorSøgning med Konqueror

Søgning med Konqueror er meget praktisk. Du kan bruge søgelinjen eller netgenveje.

Brug af søgelinjen Brug af søgelinjen

Konqueror indeholder en søgelinje, hvor du kan vælge blandt en lang række søgemaskiner. Benyt følgende fremgangsmåde for at søge efter et bestemt udtryk:

  1. Start Konqueror.

  2. Find søgelinjen. Den er placeret i højre side efter stedlinjen.

  3. Klik på ikonet inde i søgelinjen. Vælg en søgemaskine i genvejsmenuen.

  4. Indsæt søgeudtrykket, og tryk på Enter. Resultatet vises i Konqueror.

Hvis du har brug for en søgemaskine, der ikke er med på listen i genvejsmenuen, kan du tilføje den på følgende måde:

Procedure 14.1. Tilføjelse af flere søgemaskiner

  1. Start Konqueror.

  2. Klik på ikonet inde i søgelinjen.

  3. Vælg Vælg søgemaskiner.

  4. Kontroller, at Aktiver webgenveje er aktiveret.

  5. Aktiver den pågældende søgemaskine, og luk dialogboksen med OK. Du kan se den valgte søgemaskine, hvis du klikker på ikonet i søgelinjen.

Brug af netgenvejeBrug af netgenveje

Alle de definerede søgemaskiner er knyttet til en netgenvej. Genvejen kan indsættes i stedlinjen.

Du kan se dem, som allerede er defineret, ved at gå til Opsætning+Indstil Konqueror+Netgenveje. Du kan se navnene på søgeudbyderne og genvejene. Konqueror definerer mange søgemaskiner: Google, Yahoo og Lycos samt en række mindre almindelige ressourcer, som en akronymdatabase, internetfilmdatabasen og KDE-programsøgninger.

Hvis du ikke kan finde din foretrukne søgemaskine her, kan du nemt definere en ny. Hvis du f.eks. vil søge i Novells Cool Solutions™ for at finde interessante artikler, skal du normalt gå til http://www.novell.com/coolsolutions, finde søgesiden og indtaste din forespørgsel. Dette kan gøres enklere ved at bruge følgende fremgangsmåde:

Procedure 14.2. Oprettelse af nye netgenveje

  1. Gå til søgelinjen, klik på ikonet, og vælg Vælg søgemaskiner.

  2. Kontroller, at Aktiver webgenveje er aktiveret.

  3. Klik på Ny.

  4. Opret en ny netgenvej:

    1. Tildel netgenvejen et navn i Navn på søgeudbyder.

    2. Indtast URI'en (Uniform Resource Identifier) for søgningen. Tryk på Skift-F1, og klik i feltet for at åbne en lille hjælpefil. Søgeforespørgslen er angivet som \{@}. Det er vigtigt at indsætte den på det rigtige sted. Brug http://search.novell.com/qfsearch/SearchServlet?sortbydate=true&noredirect=true&index=Cool+Solutions&query=\{@} til at søge i Novell Cool Solutions-databasen.

    3. Indtast dine forkortelser i URI-genveje. Du kan indtaste flere genveje, hvis du adskiller dem med et komma.

  5. Fortsæt med OK.

[Tip]Brug af genveje direkte uden at åbne Konqueror

Du behøver ikke at åbne Konqueror og indtaste netgenvejen. Du kan også kalde den direkte. Vælg Kør kommando i hovedmenuen, eller tryk på Alt-F2. Når dialogboksen vises, skal du indtaste genvejen med søgeudtrykket.

Når du har oprettet en ny netgenvej, f.eks. nc, kan du bruge den i stedlinjen. Resultatet vises i det aktuelle vindue.