Flytning af tekst mellem programmerFlytning af tekst mellem programmer

Ved kopiering af tekst til klippebord og indsætning igen er tidligere MS Windows-brugere vant til tastaturgenvejen Ctrl-C og Ctrl-V, som ofte også virker i Linux. Kopiering og indsætning af tekst er endnu lettere i Linux: kopiering af tekst til klippebord udføres ved at markere teksten med musen og derefter flytte musmarkøren hen til det sted, hvor teksten skal indsættes. Klik på den midterste musknap for at indsætte teksten (på en toknaps-mus trykkes begge musknapper ned samtidigt).

I nogle programmer virker denne metode ikke: hvis teksten allerede er markeret i det program, hvor du vil indsætte den, overskrives teksten i klippebordet af den anden markerede tekst. I sådanne tilfælde er KDE-programmet Klipper meget nyttigt. Klipper "husker" de sidste elementer, du har kopieret til klippebordet. Som standard startes Klipper, når KDE indlæses. Der vises et ikon for klippebord i panelet. Hvis du vil se indholdet på klippebordet, skal du klikke på ikonet for Klipper. De sidst nye elementer placeres øverst og markeres som aktive med et sort hak. Hvis der blev kopieret en større tekst til Klipper, vil der kun blive vist den første linje af teksten.

Hvis du vil kopiere et tekstafsnit fra tidligere brug fra Klipper til et program, skal du vælge det ved at klikke på det og derefter bevæge musmarkøren hen til målprogrammet og endelig klikke på midterste musknap. Der er flere oplysninger om Klipper i programmets online-hjælp.