| SUSE Linux Enterprise Desktop Documentation Kapitel 1. Introduktion til KDE-desktop / 1.3. Desktopkomponenter | ||||
|---|---|---|---|---|
 | 1.2. Log af | 1.4. Administration af mapper og filer med Konqueror |  | |
| SUSE Linux Enterprise Desktop Documentation Kapitel 1. Introduktion til KDE-desktop / 1.3. Desktopkomponenter | ||||
|---|---|---|---|---|
| 1.2. Log af | 1.4. Administration af mapper og filer med Konqueror | | |
Det grafiske desktopmiljø skulle ikke give nogen problemer for tidligere Windows*- eller Macintosh*-brugere. Hovedkomponenterne på desktoppen er ikonerne og panelet nederst på skærmen.
Desktopikoner repræsenterer filer, mapper, programmer, funktioner og flytbare medier som f.eks. cd'er eller dvd'er.
Desktop har som standard følgende ikoner:
Indeholder filer og mapper, der er blevet slettet. Se på Afsnit 1.3.4, "Håndtering af papirkurv" om brug af papirkurv.
Viser oplysninger om hardware, netværksstatus, operativsystem, harddiske, fælles mapper og flytbare enheder. Du finder flere oplysninger på Afsnit 1.3.3, "Adgang til flytbare medier".
Viser netværkstjenester, som du har adgang til. Nogle af tjenesterne kræver muligvis godkendelse. Du finder flere oplysninger på Kapitel 9, Adgang til netværksressourcer.
Åbner KJobViewer viser de udskriftjobs, du har sendt til printerne. Du kan få yderligere oplysninger på Afsnit 12.4, "Start af udskriftsjob i KDE".
Åbner webbrowseren Firefox. Du finder flere oplysninger på Kapitel 15, Browsing med Firefox.
Åbner et nyt OpenOffice.org-dokument. Du kan finde en introduktion til denne kontorpakke på Kapitel 3, Kontorpakken OpenOffice.org.
Panelet (i KDE også betegnet "Kicker") er en bjælke, der typisk er placeret øverst eller nederst på skærmen. Det giver oplysninger om kørende programmer eller systemet, og det er en let adgang til vigtige funktioner eller programmer. Hvis du holder musmarkøren over et ikon, vises en kort beskrivelse.
Panelet består typisk af følgende dele:
Som standard er der til venstre på panelet et ikon, der åbner hovedmenuen (i KDE også betegnet K menu), der svarer til Start-knappen på i MS Windows. Hovedmenuen har en velorganiseret struktur for adgang til hovedprogrammerne. Den indeholder også menupunkter til de vigtigste funktioner som f.eks. logge ud eller søge efter programmer. Yderligere oplysninger finder du i Afsnit 1.3.1, "Aktivering af hovedmenuen".
Du finder hurtigstarter ved siden af ikonet til hovedmenuen. Den indeholder ikoner til de vigtigste funktioner eller programmer, så du kan starte dem uden at skulle gennem hovedmenuen. Den indeholder også et ikon for Hjælp-center, hvor du finder online-hjælp til dit system.
Ved siden af hurtigstarter, finder du desktop previewer, der viser de forskellige desktoppe. Med disse virtuelle desktoppe kan du organisere dit arbejde. Hvis du bruger mange programmer samtidigt, ønsker du måske at køre nogle programmer på en desktop og andre programmer på en anden desktop. Du skifter mellem desktoppe ved at klikke på desktop-symbolet i panelet.
Opgavelinjen er placeret ved siden af desktop previewer. Som standard vises alle åbne programmer og vinduer i opgavelinjen, hvor du kan få adgang til et hvilket som helst program uafhængigt af den aktuelle aktive desktop. Hvis du klikker på en vinduestitel i opgavelinjen, flyttes programmet op i forgrunden. Hvis det allerede befinder sig i forgrunden, minimerer et klik programmet.
Længst til højre på panelet finder du system-uret, volumenkontrol og forskellige andre hjælpeprogrammer.
På er der en beskrivelse af, hvordan du konfigurerer udseendet og indstiller din desktop, herunder hovedmenu, desktop-ikoner og panel, Afsnit 2.2, "Konfiguration af desktopobjekter" og Afsnit 2.4, "Konfiguration af panelet"
Åbn hovedmenuen ved at klikke på ikonet længst venstre på panelet. Du kan også bruge genvejen Alt-F1. Hovedmenuen er underinddelt i følgende punkter: , (en menu med alle programmer sorteret efter kategori), og . De programmer, som du starter oftest, vises i punktet .
Denne funktionsorienterede menustruktur gør det let at finde det program, der passer til dine behov, selvom du ikke kender programmets navn endnu. Hvis du allerede kender navnet på et program (eller i det mindste en del af navnet) men ikke er sikker på, hvordan du starter det fra hovedmenuen, kan du bruge søgefunktionen i punktet .
Angiv en del af programmets navn i søgefeltet uden efterfølgende at trykke på tasten Enter. Hvis programmet er installeret på dit system, bliver menustrukturen, der fører hen til dette program, nu fremhævet i hovedmenuen.
Følgende afsnit beskriver en række forskellige handlinger, der kan udføres fra hovedmenuen.
Liste med de sidst åbnede filer og mapper. Når du vælger et dokument, startes det program, der viser eller redigerer dette dokument. Du kan også slette dokumenters historik.
Giver hurtig adgang til hyppigst besøgte steder, som f.eks. din hjemme-mappe eller medieenheder.
Åbner en dialogboks, hvor du kan indtaste en kommando til opstart af program. Kommandonavnet er ofte (men ikke altid) navnet på programmet med små bogstaver. Du kan gøre brug af kommandoens autotekst ved at indtaste de første bogstaver og derefter trykke på →|. Hvis kommandoen har været udført tidligere, og den kan identificeres entydigt, færdiggøres indtastningen i fuld længde.
Hvis du vil starte endnu en session med en grafisk brugerflade på din computer, skal du vælge . Den nuværende session forbliver aktiv, mens du føres hen på en login-skærm, hvor du kan logge på som en anden bruger. Du kan få adgang til første session ved at trykke på Ctrl-Alt-F7. Du får adgang til en ny session ved at trykke på F8 i stedet for F7. Du får adgang til flere sessioner ved at trykke på Ctrl-Alt-F9 til F12.
Hvis du går fra din computer, kan du undgå, at andre får uautoriseret adgang ved at låse skærmen. Efter låsning starter en pauseskærm. Du får kun adgang til sessionen igen ved at angive et kodeord. Du låser op ved at indtaste dit normale login-kodeord.
Åbner en dialogboks med flere valgmuligheder: du kan afslutte den aktuelle session, slukke for computeren, genstarte computeren eller annullere log af-handlingen. lader systemet køre videre og gør programmerne klar til næste login. Hvis dit system har indbygget strømstyring, kan du også suspendere computeren, og derved gøre næste systemstart meget hurtigere end en komplet boot.
Hvis du indsætter eller tilslutter flytbare medier til din computer (som f.eks. CD-ROM'er, digitalkameraer eller USB sticks), vil de normalt blive registreret automatisk. I KDE vises en dialogboks, der viser det medie, der er registreret, og de forskellige muligheder der er med det nye medie. Listen med muligheder afhænger af typen af det medie, der er anvendt.
Du kan få vist data i en filhåndtering ved at vælge og klikke på . Filhåndteringen Konqueror åbner og viser indholdet på det flytbare medie.
Hvis du vil have udført den samme handling hver gang du indsætter et flytbart medie af den pågældende type, skal du aktivere i registreringsdialogboksen inden du klikker på .
Hvis du indsætter eller tilslutter et flytbart medie, der er blevet krypteret med LUKS (Linux Unified Key Setup), vil KDE genkende dette og bede om et kodeord, som vist i Figur 1.7, "Automatisk registrering af en krypteret USB Stick". Angiv kodeordet for at få adgang til det krypterede medie.
Du finder flere oplysninger om kryptering af flytbare medier på Afsnit "Encrypting the Content of Removable Media" (Kapitel 42, Encrypting Partitions and Files, ↑Deployment Guide).
Procedure 1.1. Konfigurering af flytbare medier
I dialogboksen Autodetektion kan du også konfigurere, hvordan KDE skal håndtere forskellige typer af flytbare medier. Hvis du f.eks. ved, at en bestemt type medie, som du ofte bruger, altid indeholder fotos, kan du konfigurere den til automatisk at åbne en billedviser:
Klik på i dialogboksen Autodetektion.
Der vises en dialogboks til konfigurering med alle mulige handlinger.
Klik på rullelisten , og vælg den type medie, som du vil konfigurere en bestemt handling til. Listen med handlinger viser nu kun de handlinger, der kan bruges i forbindelse med det valgte medie.
Vælg den ønskede handling, og klik på .
Klik på fanen , og kontroller, at afkrydsningsfeltet er markeret.
Klik på for at anvende ændringerne og lukke konfigurationsdialogboksen. Hver gang du indsætter et medie af denne type, vil den konfigurerede handling dermed udføres automatisk, og dialogboksen autodetektion bliver ikke vist mere.
Procedure 1.2. Gendannelse af standardindstillinger for mediehåndtering
Gør følgende, hvis du vil annullere den handling, der er knyttet til den pågældende type medie og gendanne standardindstillingerne:
Start KDE kontrolcenter fra hovedmenuen ved at vælge .
Klik på + i bjælken til venstre. Konfigurationsdialogboksen åbnes til højre.
Klik på og . Næste gang du indsætter et medie, vises dialogboksen autodetektion igen, hvor du kan vælge, hvad du vil med dit medie.
Med KDE kan du til enhver tid vælge forskellige måder at få adgang til flytbare medier på. Hvis du klikker på på desktoppen, åbnes en visning, som vist på Figur 1.9, "Min Computer".
Hvis du starter Konqueror som filhåndtering (se Afsnit 1.4, "Administration af mapper og filer med Konqueror") og klikker på i startvinduet, eller du angiver media:/ i Placeringslinjen, vil Konqueror vise de lagringsenheder, som vist i Figur 1.10, "Visning af medier i Konqueror".
Du kan også navngive flytbare enheder som f.eks. USB sticks ved hjælp af Konqueror. Højreklik på USB stick'en i Konqueror og vælg . På fanen indtaster du et navn i indtastningsfeltet og klikker på . Næste gang du sætter stick'en ind, vil Konqueror vise stick'ens navn.
En lille grøn pil viser, at mediet er blevet monteret (integreret i dit filsystem, hvilket er nødvendigt for at få adgang til data på mediet). I SUSE Linux Enterprise skal du normalt ikke tænke på at montere flytbare enheder, da det som standard sker automatisk.
![[Note]](admon/note.png) | Sikker fjernelse af medier |
|---|---|
Hvis du vil fjerne eller koble et medie fra din computer, skal du sikre dig, at der ikke er nogen data på mediet, der bruges af programmer eller brugere. Ellers er der risiko for tab af data. Mediet fjernes sikkert på følgende måde:
| |
Papirkurven er en mappe for filer, der er markeret til sletning. Træk ikoner fra filhåndtering eller fra desktoppen ned på ikonet for papirkurv ved at holde venstre museknap nede. Slip, når markøren er over papirkurven. Du kan også højreklikke på et ikon og vælge i menuen. Klik på ikonet for papirkurv for at se indholdet. Du kan evt. hente et slettet emne tilbage fra papirkurven igen.
Filer, der er slettet med flyttes ikke til papirkurv men slettes permanent. Hvis du vil slette filerne i papirkurven permanent, skal du højreklikke på ikonet for papirkurven, og klik derefter på .
