Download af billeder fra kameraetDownload af billeder fra kameraet

Hvis du vil downloade billeder fra et kamera, der er konfigureret korrekt, skal du slutte kameraet til computeren og vælge kameraet i menuen Kamera. digiKam åbner et vindue og begynder at downloade miniaturebilleder og vise dem som i Figur 19.2, "Download af billeder fra kameraet". Højreklik på et billede for at åbne en pop-up-menu, hvor du kan vælge Vis for at få vist billedet. Du kan også få vist Egenskaber eller EXIF-information eller vælge Hent eller Slet for at hente eller slette billedet. Vælg Avanceret nederst i download-vinduet for at omdøbe billedfilerne ved hjælp af Tilvalg ved navneændring og for at bestemme, hvordan EXIF-data, der leveres af kameraet, skal håndteres.

Figur 19.2. Download af billeder fra kameraet

Download af billeder fra kameraet

[Tip]Navneændring af billeder

Du kan foretage masseændring af navnene på dine billeder, hvis kameraets filnavne ikke giver mening. Angiv et unikt præfiks, tilføje en valgfri dato, og lad digiKam indsætte et sekvensnummer.

Vælg alle de billeder, der skal hentes fra kameraet, ved at trykke på venstre museknap eller ved at klikke på hvert billede, mens du holder Ctrl-tasten nede. Klik på Hent, og vælg destinationen på listen, eller opret et nyt album med Nyt album, som automatisk foreslår et filnavn med dags dato. Bekræft med OK for at starte download-processen.