Visning og redigering af billederVisning og redigering af billeder

digiKam leveres med en omfattende pakke af plugin-programmer til visning og redigering af billeder. Dobbeltklik på et miniaturebillede for at skifte til digiKams visnings- og redigeringstilstand. For at bruge disse plugin skal du installere pakken digikamplugins.

Brug Vis til at zoom ind og ud på billedet og indsætte histogrammer. Ved hjælp af indstillingen Histogram kan du bedømme billedets eksponering, mens du ser på det.

Figur 19.5. Kontrol af histogrammet

Kontrol af histogrammet

Brug menuen Billede til at redigere egenskaberne, kommentarerne og mærkerne for dine billeder og anvende grundlæggende effekter eller indsætte tekst:

Anvend struktur

Vælg den type struktur, du vil anvende på billedet, og vælg, hvor fremtrædende strukturen skal være, med (Relief). digiKam anvender strukturen og gemmer ændringerne i den oprindelige kopi af billedet.

Tilføj kant

Vælg kanttypen. Afhængigt af den valgte kanttype, kan du vælge en eller to farver til kanten og angive bredden af kanten omkring billedet. digiKam opretter kanten og gemmer ændringerne i den oprindelige kopi af billedet.

Indsæt tekst

Indtast den tekst, der skal lægges oven på billedet, og vælg skrifttype, -form og -størrelse. Vælg tekstjustering, og vælg, om teksten skal roteres, og hvor meget. Tilføj valgfri kant og semi-gennemsigtighed. digiKam føjer tekstlaget til det oprindelige billede.

Tilretning og finjustering af billeder Tilretning og finjustering af billeder

Brug menuen Ordn til at udbedre forskellige almindelige defekter i digitale billeder.

Farver

Finjuster forskellige aspekter af billedet med hensyn til farver.

Uskarphed/Skarphed

Finjuster skarpheden af billedet, eller gør det blødere.

Uskarp maske

Forbedr billedets skarphed.

Refokuser

Gør billedet skarpere ved at forsøge at refokusere det.

Reducering af røde øjne

Reducer eller eliminer røde øje som følge af brugen af blitz.

Fyld ud

"Udbedr" defekte områder af billedet.

Korrigering af varme billedpunkter

Find og slet fejlbehæftede billedpunkter i billedet forårsaget af defekte billedpunkter i kameraets sensor.

Restaurering

Foretag en omfattende behandlinger af billeder, der er behæftet med alle typer digitale defekter, f.eks. støj og ridser.

Støjreduktion

Fjern artefakter, som f.eks. er forårsaget af støv på linsen eller sensoren. Kompenser for støj på billedpunkter forårsaget af høje ISO-indstillinger i digitalkameraet, og reducer støj og artefakter i scanninger af lav kvalitet.

Korrigering af linseforvrængning

Kompenser for udadgående eller indadgående forvrængning af billederne forårsaget af brugen af kraftige vidvinkel- eller telefotolinser.

Antivignetteringskorrektion

Kompenser for cirkulære (vignetter) ved kanterne eller i centrum af billedet forårsaget af brugen af kraftige vidvinkel- eller telefotolinser.

Som et eksempel på, hvordan indstillingerne i menuen Ordn fungerer, kan du prøve at se på Fyld ud. Støv eller en ridse på din linse har ødelagt et billede. For at fjerne et artefakt af denne type skal du gøre følgende:

  1. Åbn billedet.

  2. Brug musemarkøren til at vælge det område, der skal ordnes.

  3. Vælg Ordn+Fyld ud, eller tryk på Skift-I.

  4. Vælg den rigtige metode til at fjerne artefaktet:

    • Vælg en af de forudindstillede indstillinger (Fjern lille område, Fjern mellemstort område eller Fjern stort område), og fortsæt med Trin 6.

    • Angiv selv de ønskede filterparametre. Fortsæt med Trin 5.

  5. Hvis du ikke valgte at bruge et af de forudindstillede filtre (under fanen Forudindstillinger), skal du åbne fanerne Udjævning og Avancerede indstillinger, og tilpasse indstillingerne til dine behov.

  6. Klik på OK for at anvende indstillingerne og tilpasse billedet i overensstemmelse hermed.

    [Tip]Oprettelse og genbrug af egne filterindstillinger

    Hvis du vil bruge det samme sæt indstillinger mere end én gang, f.eks. hvis en ridse på linsen har ødelagt en hel serie af billeder, kan du oprette et sæt filterindstillinger. Gem dem til senere brug ved at klikke på Gem som og gemme dem i en tekstfil. For de efterfølgende billeder skal du åbne dialogen Fyld ud, klikke på Indlæs og derefter markere tekstfilen og anvende filterindstillingerne ved at klikke på OK.

Figur 19.6. Brug af Fyld ud til at fjerne artefakter

Brug af Fyld ud til at fjerne artefakter

Anvendelse af billedtransformeringerAnvendelse af billedtransformeringer

Hvis du vil skalere eller rotere et billede, skal du bruge menuen Transformer:

Roter, Flip, Fri rotation

Roter billedet med en bestemt grad. Roter roterer med multipla af 90 grader. Med Fri rotation skal du angive den ønskede vinkel.

Beskær, Beskæring med størrelsesforhold

Beskær dit billede. Beskær beskærer til en rektangulær markering oven på billedet. Beskæring med størrelsesforhold beskærer billedet ud fra en række avancerede designprincipper.

Perspektivjustering

Juster billedets perspektiv. Hvis du f.eks. bemærker skæve vinkler i billeder, der indeholder vertikale eller horisontale linjer, kan du bruge dette værktøj til at korrigere dem. Tag fat i et af de fire håndtag i et hjørne af billedet, og træk dem som nødvendigt. Brug værktøjet Beskær til at fjerne de resulterende sorte kanter fra billedet og gøre det mindre.

Skævvrid

Flyt den ene del af billedet i én retning, og den anden i en anden retning, enten horisontalt eller vertikalt. Angiv vinklerne for vertikal og horisontal skævvridning, og brug Beskær til at finjustere det færdige billede.

Ændr størrelse, Forstør

Skaler billedet, så det bliver større eller mindre. Ændr størrelse viser en simpel grænseflade, hvor du kan manipulere billedstørrelsen med billedpunkter eller procent. Vælg, om proportionerne skal bevares. Forstør ændrer grundlæggende størrelsen af billedet på samme måde. Ud over en simpel skaleringshandling kan du aktivere filtre, der kan anvendes på et skaleret billede for at forbedre kvaliteten af det færdige billede. Hvis du vil udskrive det endelige resultat, skal du bruge Forstør i stedet for Ændr størrelse. Du kan gemme filterindstillingerne i en tekstfil og indlæse og anvende dem på flere billeder senere.

Du har et billede, der ellers er perfekt, men hvor du ikke er helt tilfreds med kompositionen, eller som du vil beskære så det passer til et bestemt papirformat til reproduktion. I dette tilfælde skal du bruge Proportionel beskæring og gøre følgende:

  1. Åbn billedet.

  2. Vælg Transformer+Proportionel beskæring.

  3. Vælg den retning og det beskæringsforhold, der skal bruges:

    Ingen

    Vælg fri beskæring af billedet ved hjælp af skyderne X, Bredde og Y, Højde.

    Brugerdefineret

    Vælg et brugerdefineret forhold mellem bredde og højde i stedet for at bruge de forudindstillede værdier.

    X:Y-forhold

    Disse forhold passer til de fleste papirformater, der bruges til udskrivning af foto. Vælg det, der er bedst til det aktuelle formål.

    Det gyldne snit

    Et forhold (1:1,618), der traditionelt bruges at kunstnere og arkitekter til at skabe harmoniske resultater.

    Brug Maksimal proportion til angive beskæringsområdet til den størst mulige størrelse i det angivne forhold.

  4. Når du har valgt størrelsen på beskæringen, kan du anvende valgfrie kompositionslinjer på billedet. Kompositionsguiden hjælper dig med at oprette en beskæring, der resulterer i et visuelt tiltalende billede. Der vises stiplede linjer, som hjælper dig med at opnå en bedre komposition af billedet.

    [Tip]Flere oplysninger

    Du kan finde en udførlig beskrivelse af indstillingerne under http://docs.kde.org/development/en/extragear-graphics/digikam/using-kapp-imageeditor.html.

  5. Hvis placeringen af beskæringen ikke følger kompositionslinjen, kan du flytte den.

  6. Klik på OK for at anvende beskæringen og finjustere billedet.

Figur 19.7. Oprettelse af tilpasset beskæring ved hjælp af proportionel beskæring

Oprettelse af tilpasset beskæring ved hjælp af proportionel beskæring

Anvendelse af filtre og effekterAnvendelse af filtre og effekter

Du kan vælge mellem en række grundlæggende effekter og filtre, som du kan anvende på billederne for at give dem et mere kunstnerisk eller fuldendt udtryk:

Sorthvidt

Omdan et farvebillede til et sorthvidt billede. Vælg Neutralt sorthvidt for at få et enkelt gråtonebillede. Simuler brugen af et farvefilter (grønt, orange, rødt eller gult), der understreger områder med bestemte farver i det oprindelige billede, ved at vælge en af indstillingerne for Sorthvidt med … filter. Simuler nuanceeffekten af forskellige kemikalier i et mørkt rum ved at vælge en af indstillingerne for Sorthvidt med … tone.

Regndråber

Anvend regndråbevirkninger på billedet. Bestem størrelsen og antallet af dråber, og angiv den grad af forvrængning, dråberne skaber (Fiskeøjne).

Infrarød film

Simuler brugen af infrarød film for at opnå en surrealistisk effekt. Resultatet er meget forskelligt fra det oprindelige billede. Tilføj yderligere filmkorn, og juster følsomheden (ISO) for at skabe et mere kunstnerisk udtryk.

Oliemaleri

Simuler et oliemaleri. Vælg penselstørrelse og udjævningsfaktor til billedet.

Præg i relief

Lad som om, billedet er præget i et ark papir. Vælg en passende dybde.

Solariser billede

Simuler overeksponering for sollys.

Forvrængningseffekter

Anvend forskellige forvrængningseffekter, f.eks. fiskeøjne, på billedet. Vælg type, niveau og gentagelse.

Tilføj filmkorn

Føj filmkorn til billedet for at give det et råt udseende.

Udviskningseffekter

Udvisk billedet for at simulere, at billedet er uden for fokus, eller for at efterligne en bevægelse, der ikke var der, da du tog billedet.

Kultegning

Transformer billedet til en sorthvid kultegning. Vælg en passende blyantstørrelse, og vælg den udjævningsfaktor, der skal anvendes på billedet.

Figur 19.8. Simulering af IR-foto

Simulering af IR-foto