Hvis du vil udveksle krypterede meddelelser med andre brugere, skal du først oprette dit eget nøglepar. Den ene del af nøgleparret — den offentlige nøgle — distribueres til dine kommunikationspartnere, der kan bruge den til at kryptere de filer og e-mails, som de sender. Den anden del af nøgleparret — den private nøgle — bruges til at afkode det krypterede indhold.
![]() | Privat nøgle og offentlig nøgle |
|---|---|
Den offentlige nøgle er beregnet til offentligt brug og skal distribueres til alle dine kommunikationspartnere. Det er imidlertid kun dig, der skal have adgang til den private nøgle. Du må ikke give andre brugere adgang til disse data. | |
Start KGpg fra hovedmenuen, eller tryk på Alt-F2, og skriv kgpg. Første gang du starter programmet, åbnes der en assistentfunktion, som hjælper dig med konfigurationen. Følg instruktionerne til det punkt, hvor du bliver bedt om at oprette en nøgle. Angiv et navn, en e-mail-adresse og eventuelt en kommentar. Hvis du ikke vil anvende standardindstillingerne, skal du desuden angive nøglens udløbstidspunkt og størrelse samt den krypteringsalgoritme, der skal anvendes. Se Figur 10.1, "KGpg: Oprettelse af en nøgle".
Næste gang du starter KGpg, vises der kun et lille ikon med en hængelås i statusfeltet. Klik på dette ikon for at få vist hovedvinduet til KGpg på desktoppen.
Bekræft de valgte indstillinger ved at klikke på . I den næste dialogboks skal du angive et kodeord to gange. Det valgte kodeords relative styrke måles og vises af . Programmet genererer herefter nøgleparret og viser en oversigt. Det er en god ide at gemme eller udskrive et tilbagekaldelsescertifikat med det samme. Du skal bruge dette certifikat, hvis du glemmer kodeordet til den private nøgle og er nødt til at tilbagekalde den. Når du har bekræftet ved at trykke på , vises hovedvinduet i KGpg. Se Figur 10.2, "Nøglehåndtering".