Håndtering af printereHåndtering af printere

Indhold

12.1. Installation af en printer
12.2. Ændring af printeropsætningen
12.3. Sletning af en printer
12.4. Start af udskriftsjob i KDE
12.5. Overvågning af job i KDE

Du kan tilslutte en printer lokalt til dit system eller anvende en netværksprinter. Printere kan konfigureres på forskellige måder i SUSE Linux Enterprise®: med YaST, ved hjælp af KDE Udskriftshåndtering eller via kommandolinjen. I dette kapitel beskrives det, hvordan du kan konfigurere printere ved hjælp af KDE Udskriftshåndtering. Når printeren er konfigureret korrekt, kan du få adgang til den fra alle programmerne.

Oplysninger om, hvordan du håndterer printere med iPrint®, findes i iPrint-brugervejledningenhttp://www.novell.com/documentation/sled10/.

[Note]Fejlfinding

Hvis du har problemer med at konfigurere printeren, skal du kontakte systemadministratoren. En detaljeret gennemgang af printerkonfigurationen for administratorer findes i Kapitel Printer Operation (↑Deployment Guide).

Installation af en printerInstallation af en printer

Inden du kan installere en printer, skal du have root-kodeordet og printeroplysningerne klar. Afhængigt af, hvordan du opretter forbindelse til printeren, får du muligvis brug for printerens URI, TCP/IP-adresse eller vært og driveren til printeren. Der leveres en række almindelige printerdrivere sammen med SLED. Hvis du ikke kan finde en driver til printeren, kan du prøve at søge på producentens websted.

Når du skal konfigurere en printer i KDE, skal du starte Udskriftshåndtering fra hovedmenuen (Værktøjer+Udskrift+Udskriftshåndtering). Du kan også vælge at trykke på Alt-F2 og skrive kcontrol. Klik på Tilkoblinger+Printere på den venstre navigationslinje i KDE-kontrolcenter.

Figur 12.1. Udskriftshåndtering

Udskriftshåndtering

Du kan konfigurere en printer som root ved hjælp af en guide som beskrevet nedenfor. Hvis du er i tvivl om, hvilken indstilling du skal vælge, og hvilke oplysninger du skal angive, skal du spørge systemadministratoren.

Yderligere oplysninger om, hvordan du kan få adgang til og konfigurere en Windows-netværksprinter, finder du i Afsnit 9.5, "Konfiguration af og adgang til en Windows-baseret netværksprinter".

  1. Klik på Administratortilstand, og angiv root-kodeordet.

  2. Klik på Tilføj, og vælg Tilføj printer/klasse. Tilføj printer-guiden åbnes.

  3. Klik på Næste.

  4. Vælg den type forbindelse, der skal anvendes til printeren. Der er følgende valgmuligheder:

    • Lokal printer (parallel, seriel, USB): En printer, der er tilsluttet din arbejdsstation via et parallelt eller serielt kabel eller en USB-forbindelse.

    • Ekstern LDP-kø: En printer, der er tilsluttet et andet UNIX- eller Linux-system, og som kan anvendes via et TCP/IP-netværk (f.eks. en printer, der er tilsluttet et andet Linux-system på netværket).

    • SMB-delt printer (Windows): En printer, der er tilsluttet et andet system, som deler printerne via et SMB-netværk (f.eks. en printer, der er tilsluttet en Microsoft Windows-maskine).

    • Netværksprinter (TCP): En printer, der er tilsluttet netværket ved hjælp af TCP-protokollen.

    • Ekstern CUPS-server (IPP/HTTP): En printer, der er tilsluttet et andet Linux-system på samme netværk, der kører CUPS, eller en printer på et andet operativsystem, der bruger IPP.

    • Netværksprinter med IPP (IPP/HTTP): En printer, der er tilsluttet netværket ved hjælp af IPP/HTTP-protokollen.

    • Andre printertyper: Hvis din printer ikke passer ind i en af de klasser, der nævnes ovenfor, skal du vælge denne indstilling.

    • Klasse af printere: Hvis du vil finde printere i en bestemt klasse, skal du vælge denne indstilling.

  5. Klik på Næste, og angiv de nødvendige oplysninger. Klik på Afslut i den sidste dialogboksen i guiden. Guiden lukkes.

  6. Klik på OK for at lukke dialogboksen Udskriftshåndtering.

Når du vil udskrive fra et program i KDE, kan du nu vælge printeren i dialogboksen KPrinter og starte et udskriftsjob. Yderligere oplysninger om udførelse og overvågning af udskriftsjob i KDE finder du i Afsnit 12.4, "Start af udskriftsjob i KDE".