Indhold
Du kan ændre KDE-desktoppens udseende og funktionsmåde, så den passer til din smag og dine behov. Der er forskellige muligheder for at ændre KDE-desktoppens udseende, og valget af fremgangsmåde afhænger af, hvilken type ændringer der skal udføres. Brugerne har følgende muligheder:
Hvis du kun vil ændre et enkelt objekts udseende eller funktionsmåde, kan du som regel få adgang til en konfigurationsdialogboks ved at klikke på det pågældende objekt.
Hvis du vil ændre KDE-desktoppens generelle udseende og funktionsmåde, skal du benytte KDE-kontrolcenteret. I kontrolcenteret kan du få adgang til en lang række konfigurationsmoduler og dialogbokse, der i nogle tilfælde også kan åbnes fra genvejsmenuen til de enkelte desktopelementer.
I KDE-kontrolcenteret kan du ændre det generelle udseende og den generelle funktionsmåde for stort set alle komponenter på KDE-desktoppen. Start kontrolcenteret fra hovedmenuen ved at vælge +, eller tryk på Alt-F2, og skriv kcontrol.
![]() | Start af individuelle moduler |
|---|---|
Du kan også starte individuelle moduler i KDE-kontrolcenteret fra en terminal eller ved at føje et særligt panelprogram til panelet. Hvis du vil starte moduler fra en shell, skal du skrive kcmshell Du kan også vælge at føje panelprogrammet til panelet i overensstemmelse med beskrivelsen i Tilføjelse og fjernelse af panelelementer. | |
Sidepanelet indeholder forskellige kategorier med forskellige undersæt af indstillinger. Klik på en kategori for at få et overblik over de tilgængelige indstillinger. Du kan altid gå tilbage til en kategori på et højere niveau ved at klikke på . Hvis du vil have en oversigt over alle kategorier, skal du skifte til trævisningen. Skift visning ved at vælge ++
Når du klikker på et element, vises de tilknyttede indstillinger til højre. Foretag de ønskede ændringer af indstillingerne. Ændringerne træder først i kraft, når du klikker på . Hvis du har ændret en indstilling og derefter beslutter, at du vil bevare de oprindelige indstillinger, skal du klikke på for at annullere ændringerne. Gendan standardindstillingerne for alle elementerne på siden ved at klikke på . Visse indstillinger kan kun ændres, hvis du har tilladelser som root. Log på som root, hvis du bliver bedt om at gøre det.
Listen nedenfor introducerer hovedkategorierne og fremhæver de vigtigste indstillinger. Du kan få detaljerede oplysninger om indstillingerne i hver kategori ved at klikke på knappen , der findes på hver side eller i hjælpecenteret.
Denne kategori indeholder indstillinger for desktopbaggrunden, pauseskærmen og de skrifttyper, der anvendes på desktoppen. Du kan ændre temaer, vinduesdekorationer og typografier for desktopelementerne som f.eks. knapper, menuer og rullepaneler. Her kan du desuden ændre markørens funktionsmåde og den velkomstskærm, der vises, når KDE startes.
Denne kategori indeholder indstillinger, der giver mulighed for at øge eller reducere antallet af virtuelle desktoppe og styre panelindstillingerne, f.eks. panelets størrelse, placering, længde og udseende. Du kan også ændre hovedmenuen. I opgavelinjeafsnittet kan du konfigurere indstillingerne for opgavelinjen. Du kan f.eks. vælge, om der skal vises vinduer fra alle desktoppe på opgavelinjen. Der er yderligere to afsnit, hvor du kan angive vinduernes funktionsmåde.
Her kan du angive Bluetooth-indstillinger og præferencer, f.eks. udløbstidspunktet for specifikke forbindelser. Du kan desuden dele din desktop, aktivere eller deaktivere fildeling og angive indstillinger for lokal netværkssøgning og proxyservere. Du kan også ændre programmet Konquerors funktionsmåde som webbrowser.
Du kan bruge værktøjet til at ændre, hvilken e-mail-klient, teksteditor, messenger, terminal og webbrowser der vælges som standard. Hver gang et KDE-program starter et program af denne type, åbnes den komponent, der er angivet som standardprogram. Her kan du desuden konfigurere indstillingerne for desktopsøgning ved hjælp af Kerry Beagle®. Du kan f.eks. vælge, hvilke biblioteker der skal indekseres. Hvis det er nødvendigt, skal du ændre de filtilknytninger, der er tildelt som standard, således at det relevante program startes, når en filtype identificeres. Angiv indstillinger for Konqueror som et filhåndteringsværktøj. Angiv, hvordan KDE skal håndtere sessioner ved logon og nedlukning, og rediger indstillingerne for stavekontrol.
Denne kategori indeholder indstillinger for eksterne enheder som f.eks. digitalkameraer, skærme, joystick, tastaturer, mus, OBEX-enheder, printere, fjernbetjeninger og flytbare medier som cd-rom-drev og USB-nøgler. Du kan f.eks. tilføje din kameramodel og angive den type port på computeren, som kameraet er tilsluttet, eller redigere indstillinger for tastatur og mus, f.eks. gentagelsesforsinkelse, indstillinger for enkeltklik og dobbeltklik og dobbeltklikintervaller. Du kan angive standardhandlinger for bestemte typer flytbare medier (f.eks. at KsCD altid skal startes, når der registreres en lyd-cd) og konfigurere printere.
Her kan du angive lande- og sprogspecifikke indstillinger, f.eks. valuta, tal- og datoformat og tastaturlayout for de forskellige sprog, du kan vælge. Du kan også få vist og redigere de foruddefinerede KDE-genveje (f.eks. Alt-Ctrl-L for at låse skærmbilledet). Denne kategori indeholder desuden indstillinger til hjælp for handicappede brugere, f.eks. indstillinger af lyd, tastatur og musens bevægelser.
Her kan du ændre kodeordet, angive indstillinger for KWallet (KDE-værktøjet til håndtering af kodeord), konfigurere kryptering for KDE eller håndtere private data, f.eks. de senest åbnede dokumenter, websteder, der for nylig er besøgt, cookies og indholdet på klippebordet.
Her finder du indstillinger til konfiguration af systemklokken og systemmeddelelser samt kodnings- og enhedsindstillinger for lyd-cd'er.
Brug denne kategori til at konfigurere udseendet og funktionsmåden for pålogningsprogrammet i KDE (KDM) eller til at ændre standardstierne til nogle vigtige databiblioteker: Desktop, Autostart og Dokumenter. Du kan desuden installere personlige skrifttyper eller skrifttyper, der gælder for hele systemet.
De følgende afsnit indeholder eksempler på, hvordan du kan konfigurere elementer på din KDE-desktop, som du muligvis vil tilpasse.