SystemSystem

I de følgende afsnit kan du finde eksempler på, hvordan du konfigurerer forskellige systemindstillinger til GNOME-desktoppen, f.eks. sprogindstillinger, strømstyring, foretrukne programmer, indstillinger for sessioner og deling af sessioner, Beagle-søgeindstillinger og lydindstillinger.

Konfiguration af streaming-lyd og videoKonfiguration af streaming-lyd og video

I GNOME-kontrolcenter kan du konfigurere, hvilke plug-ins til lyd og video, du ønsker at bruge til streaming-multimedier. Du kan åbne programmet ved at klikke på Computer+Kontrolcenter+System+GStreamer egenskaber.

I de fleste tilfælde skal du bruge standardindstillingerne. Hvis du vil vælge andre plug-ins, skal du dog vælge den ønskede plug-in i menuerne. Under fanen Audio vises alle plug-ins til lyd-input og -output. Under fanen Video vises alle video-plug-ins.

Klik på Luk, når du er færdig. Systemet konfigureres straks til at bruge de valgte plug-ins.

Konfiguration af indstillinger for sprogKonfiguration af indstillinger for sprog

Du kan konfigurere SUSE Linux Enterprise Desktop til at bruge et hvilket som helst af mange forskellige sprog. Indstillingen for sprog bestemmer sproget i dialogbokse og menuer og kan også bestemme tastatur- og urlayout.

Du kan angive følgende indstillinger for sprog:

  • Primært sprog

  • Om tastatursproget skal være afhængigt af det primære sprog

  • Om tidszonen skal være afhængig af det primære sprog

  • Sekundære sprog

Du kan konfigurere sprogindstillingerne på følgende måde:

  1. Klik på Computer+Kontrolcenter+System+Sprog.

  2. Skriv root-adgangskoden.

    Hvis du ikke kender root-adgangskoden, skal du kontakte den systemansvarlige. Du kan ikke fortsætte uden root-adgangskoden.

  3. Angiv det primære sprog, om du vil tilpasse tastaturlayout eller tidszone til det primære sprog, og de sekundære sprog, der skal understøttes på computeren.

  4. Klik på Accepter.

    Konfigurationsindstillingerne for sprog skrives til flere konfigurationsfiler. Denne proces kan tage et par minutter. De nye indstillinger træder i kraft, så snart de er skrevet i konfigurationsfilerne.

Konfiguration af netværksproxyKonfiguration af netværksproxy

Med værktøjet til konfiguration af netværksproxy kan du konfigurere, hvordan systemet opretter forbindelse til internettet. Du kan konfigurere skrivebordet til at oprette forbindelse til en proxyserver og angive detaljerne om serveren. En proxyserver er en server, som opfanger anmodninger til en anden server og selv opfylder anmodningerne, hvis det er muligt. Du kan angive DNS-navnet (Domain Name Service) eller IP-adressen på proxyserveren. Et DNS-navn er et unikt alfabetisk id for en computer på et netværk. En IP-adressen er et unikt numerisk id for en computer på et netværk.

Klik på Computer+Kontrolcenter+System+Proxyservere til netværk.

Figur 2.22. Netværk

Netværk

Klik på Hjælp, hvis du ønsker flere oplysninger om de forskellige indstillinger.

Konfiguration af strømstyringKonfiguration af strømstyring

Med modulet Strømstyring kan du administrere indstillingerne for strømbesparelse i systemet. Det er især nyttigt, hvis du vil forlænge levetiden af en bærbar computers batteriopladning. Flere indstillinger hjælper dig også med at spare strøm, når du bruger en computer, der er tilsluttet lysnettet.

Hviletilstand lukker computeren, når den ikke har været brugt i den angivne tidsperiode. Uanset om du anvender batteri eller strøm fra lysnettet, kan du angive, hvor længe computeren skal være inaktiv, før den sættes i hviletilstand. Du kan også sætte computerskærmen i hvilestilstand uden at lukke for computeren. Derved sparer du den strøm, som skærmen ville have krævet.

Hviletilstand er især vigtig, hvis computeren er tilsluttet et batteri. Både skærmen og computeren bruger strøm fra batteriet, så du kan spare en betydelig mængde batteristrøm, hvis du lukker den ene eller begge ned. Normalt sættes skærmen i hvile efter en kortere tidsperiode. Hvis computeren derefter ikke er blevet anvendt i en yderligere tidsperiode, sættes den også i hvile.

Du kan indstille en række forskellige hvilestilstande eller handlinger i modulet Strømstyring:

Foretag intet

Computeren lukkes ikke ned eller går ikke automatisk i strømbesparende tilstand. Hvis du har en bærbar computer, kører computeren fortsat normalt, når du lukker låget.

Sort skærm

Skærmen bliver sort for at spare på strømforbruget.

Suspender

Tilstanden Suspender slukker for strømforbrugende computerkomponenter, som f.eks. skærm og harddisk, uden at gemme indholdet af RAM. Alle data, der ikke er gemt, går tabt.

Dvale

Computeren gemmer indholdet af RAM på harddisken og lukkes derefter. Når du tænder for computeren igen, overføres de gemte data til RAM igen, så computeren gendannes i den tilstand, den var i, inden den blev slukket. Dvale kræver, at der er en mængde ledig plads på harddisken svarende til den mængde RAM, som er installeret i computeren.

Du kan åbne modulet Strømstyring ved at klikke på Computer+Kontrolcenter+System+Strømstyring.

Procedure 2.6. Angivelse af computerens indstillinger for hviletilstand

  1. Klik på fanen, som svarer til den anvendte form for strømstyring. Hvis computeren får strøm fra lysnettet, skal du klikke på Bruger lysnettet. Hvis computer er tilsluttet et batteri, skal du klikke på Bruger batteristrøm. Hvis computeren er tilsluttet både lysnettet og et batteri, kan du konfigurere indstillingerne under begge faner.

    De indstillinger, du vælger, gælder, uanset hvilken strømkilde computeren bruger.

  2. Brug skyderne til at angive den mængde inaktiv tid, der skal gå, inden skærmen og computeren sættes i hvile.

    Når skærmen er i hvile, kører computer fortsat. Når computeren er i hvile, slukkes der for strømmen til skærmen og harddisken, og computeren bruger kun den strøm, der er nødvendig for at bevare indholdet i RAM.

  3. Hvis computeren er bærbar, skal du angive, hvad der skal ske, når du lukker låget.

  4. Hvis du konfigurer den måde, hvorpå batteristrømmen skal styres på en bærbar computer, skal du konfigurere den handling, der skal udføres, når batteristrømmen når til et kritisk niveau.

    Vælg den ønskede indstilling i menuen. Hvis du har tilstrækkelig ledig diskplads, er Dvale det bedste valg.

  5. Hvis du ønsker, at strømstyringen skal prioritere strømbesparelse frem for ydelse, skal du markere afkrydsningsfeltet for denne indstilling.

    Hvis afkrydsningsfeltet er markeret, reduceres ydelsen for visse strømforbrugende funktioner, f.eks. skærmen, lidt for at sænke strømforbruget.

  6. På fanen Generelt kan du angive flere indstillinger. Du kan f.eks. angive, hvad der skal ske, når der trykkes på afbryderknappen, eller hvilken type hvilestand der skal anvendes, når computeren er inaktiv. De tilgængelige indstillinger afhænger af, hvilken type computer du bruger (bærbar eller anden computer).

  7. Du kan også definere, hvornår og hvordan strømikonet skal vises i statusområdet.

  8. Klik på Luk, når du er tilfreds med de angivne indstillinger. De valgte indstillinger træder straks i kraft.

Angivelse af foretrukne programmerAngivelse af foretrukne programmer

Modulet Foretrukne programmer gør det muligt for dig at ændre standardprogrammet for forskellige almindelige opgaver, f.eks. søgning på internettet, afsendelse af e-mail eller dataoverførsel via FTP.

Figur 2.23. Foretrukne programmer

Foretrukne programmer

  1. Klik på Computer+Kontrolcenter+System+Foretrukne programmer.

  2. Klik på fanen for den type program, du vil indstille.

  3. Vælg et af programmerne i menuen Vælg, eller indtast den kommando, der bruges til at starte programmet.

  4. Klik på Luk.

Ændringerne træder straks i kraft.

Angivelse af indstillinger for sessionsdelingAngivelse af indstillinger for sessionsdeling

Dialogboksen Remote Desktop Preference (Indstillinger for fjernskrivebord) gør det muligt at dele en GNOME-skrivebordssession mellem flere brugere og angive indstillinger for sessionsdeling.

[Important]Deling af skrivebordssessioner påvirker systemsikkerheden

Vær opmærksom på, at deling af skrivebordssessioner kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Brug de tilgængelige begrænsningsindstillinger. Hvis du har brug for at ændre indstillingerne til et lavere sikkerhedsniveau, må du ikke glemme at skifte tilbage til et højere sikkerhedsniveau så hurtigt som muligt.

  1. Klik på Computer+Kontrolcenter+System+Fjernskrivebord.

    Dialogboksen Indstillinger for fjernskrivebord
  2. Hvis du vil dele en skrivebordssession med andre brugere, skal du markere indstillingen Allow other users to view your desktop (Tillad, at andre brugere kan se dit skrivebord). Alle tastatur-, markør- og udklipshandlinger fra fjernbrugeren ignoreres.

  3. Hvis du ønsker eller har brug for at tillade, at andre brugere får adgang til og kan kontrollere din session fra en fjernplacering, skal du markere indstillingen Allow other users to control your desktop (Tillad, at andre brugere kan kontrollere dit skrivebord). Klik på den fremhævede tekst for at sende systemadressen med e-mail til en fjernbruger.

  4. Anvend de tilgængelige sikkerhedsindstillinger: Hvis Ask you for confirmation (Spørg dig om bekræftelse) er aktiveret, skal fjernbrugere have bekræftelse fra dig, før de kan oprette forbindelse til din session. Du kan opnå et højere sikkerhedsniveau ved at vælge Require the user to enter this password (Kræv, at brugeren angiver denne adgangskode) (hvis der anvendes godkendelse).

Konfiguration af søgning med Beagle-indstillingerKonfiguration af søgning med Beagle-indstillinger

Beagle er den søgemaskine, der bruges på GNOME-skriveboret. Som standard er Beagle konfigureret til at starte automatisk og indeksere din hjemmemappe. Hvis du vil ændre disse indstillinger, angive det antal resultater, der skal vises efter en søgning, eller ændre Beagle-indstillingerne for privatliv, skal du klikke på Computer+Kontrolcenter+System+Søgning og indeksering.

Figur 2.24. Søgeindstillinger

Søgeindstillinger

Yderligere oplysninger finder du under Afsnit 9.4, "Angiv søgeindstillinger" og Afsnit 9.6, "Undgå, at filer og mapper bliver indekseret".

Administration af sessionerAdministration af sessioner

Med dette modul kan du administrere dine sessioner. En session forekommer mellem det tidspunkt, du logger på skrivebordsmiljøet, og det tidspunkt, du logger ud. Du kan angive sessionsindstillinger og angive de programmer, der skal startes, når du åbner en session. Du kan konfigurere sessioner til at gemme tilstanden af programmer og derefter gendanne tilstanden, når du starter en anden session.

Du kan bruge dette indstillingsværktøj til at administrere flere sessioner. Du kan f.eks. have en mobil session, som starter de programmer, du oftest bruger, når du rejser, en demosession, som starter de programmer, du bruger til at præsentere en demonstration eller et diasshow for en kunde, og en arbejdssession, som bruger et andet sæt programmer, når du arbejdet på kontoret.

Klik på Computer+Kontrolcenter+System+Sessioner.

Figur 2.25. Dialogboksen Sessioner – fanen Sessionsindstillinger

Dialogboksen Sessioner – fanen Sessionsindstillinger

Procedure 2.7. Angivelse af sessionsindstillinger

  1. Fanen Sessionsindstillinger med faner gør det muligt at administrere flere sessioner og angive indstillingerne for den aktuelle session.

    Hvis du eksempelvis ønsker at administrere flere sessioner, skal du klikke på Tilføj og angive et sessionsnavn for at oprette en ny session. Når du logger ind på GDM, kan du derefter vælge, hvilken af de forskellige sessioner, du vil anvende.

  2. På fanen Current Session (Nuværende session) med faner kan du redigere indstillinger for den aktuelle session. Klik på Hjælp, hvis du ønsker flere oplysninger om de forskellige indstillinger.

  3. På fanen Startup Programs (Startprogrammer) kan du tilføje programmer, som skal startes automatisk, når du påbegynder en session. Klik på Tilføj, og angiv den kommando, som kører det pågældende program. Hvis du angiver flere startede programmer, skal du angive startrækkefølgen for hvert program i boksen Orden. Kommandoerne eksekveres automatisk, når du logger på.

    Du kan også slette eller midlertidigt deaktivere et startprogram.

Angivelse af lydindstillingerAngivelse af lydindstillinger

Med værktøjet Lydindstillinger kan du bestemme, hvornår lydserveren startes. Du kan også vælge, hvilke lyde der skal afspilles ved en bestemt hændelse.

Klik på Computer+Kontrolcenter+System+Lyd for at åbne værktøjet Lydindstillinger.

Figur 2.26. Dialogboksen Lydindstillinger

Dialogboksen Lydindstillinger

Brug fanen Lyde til at angive, hvornår lydserveren skal startes. Du kan også aktivere funktioner for lydhændelser.

Klik på Aktiver lydmiksersoftware (ESD) for at starte lydserveren, når du starter en session. Når lydserveren er aktiv, kan skrivebordet afspille lyde.

Klik på Afspil systemlyde for at afspille lyde ved bestemte hændelser på skrivebordet.

Vælg til sidst den lyd, der skal afspilles ved de angivne hændelser.

Nogle programmer afspiller en tone for at angive en fejl i tastaturinput. Under fanen Systemtone kan du angive indstillingerne for systemtonen.

Konfiguration af administrative indstillinger ved hjælp af YaSTKonfiguration af administrative indstillinger ved hjælp af YaST

For nemheds skyld er YaST tilgængeligt fra Kontrolcenter og menuen Programmer. Du kan finde flere oplysninger om brugen af YaST under System Configuration with YaST (Systemkonfiguration med YaST) i Deployment Guide.


SUSE Linux Enterprise Desktop GNOME-brugervejledning 10 SP2