Start GIMPStart GIMP

Start GIMP fra hovedmenuen. Du kan eventuelt også skrive gimp & i en kommandolinje.

Første konfigurationFørste konfiguration

Når du starter GIMP for første gang, åbnes der en konfigurationsguide til den forberedende konfiguration. Standardindstillingerne er acceptable til de fleste formål. Klik på Fortsæt i hvert vindue, med mindre du kender indstillingerne og foretrækker en anden opsætning.

StandardvinduerneStandardvinduerne

Der kommer tre vinduer frem som standard. De kan rykkes rundt på skærmen og kan alle på nær værktøjskassen lukkes, hvis der ikke længere er brug for dem. Når du lukker værktøjskassen, lukkes programmet. Med standardkonfigurationen slået til gemmer GIMP dit vindueslayout, når du lukker programmet. Vinduer, som efterlades åbne, kommer frem igen, næste gang du starter programmet.

VærktøjskassenVærktøjskassen

Hovedvinduet i GIMP, som er vist i afsnittet Figur 14.1, "Hovedvinduet", indeholder programmets hovedkontrolfunktioner. Når du lukker det, lukkes programmet også. Helt i toppen af vinduet finder du menulinjen, som giver adgang til filfunktioner, programudvidelser og hjælp. Under den finder du ikoner til de forskellige værktøjer. Hold musen over et ikon for at få informationer om det.

Figur 14.1. Hovedvinduet

Hovedvinduet

Den aktuelle forgrunds- og baggrundsfarve vises i to overlappende bokse. Standardfarverne er sort til forgrunden og hvid til baggrunden. Klik på boksen for at åbne en farvevælger. Skift forgrunds- og baggrundsfarverne med den bøjede pil øverst til højre i boksene. Anvend det sort/hvide symbol nederst til venstre til at gendanne farvernes standardindstillinger.

Til højre vises den aktuelle pensel, mønster og farveovergang. Klik på den viste for at få adgang til vælgeren. I den nederste del af vinduet kan du angive forskellige indstillinger for det aktuelle værktøj.

Under værktøjskassen vises der en dialogboks med indstillinger for det valgte værktøj. Hvis denne dialogboks ikke er synlig, kan du åbne den ved at dobbeltklikke på værktøjets ikon i værktøjskassen.

Lag, kanaler, stier, fortrydLag, kanaler, stier, fortryd

I det første område skal du anvende rullelisten til at vælge det billede, som fanebladene henviser til. Ved at klikke på Auto, kan du styre, om det aktive billede skal vælges automatisk. Auto er slået til som standard.

De forskellige lag i det aktuelle billede vises under Lag, hvor du også har mulighed for at redigere lagene. Yderligere oplysninger findes i Afsnit 14.5.6, "Lag". Under Kanaler kan du se og redigere farvekanalerne i billedet.

Indstillingen Stier aktiverer en vektorbaseret metode, der kan bruges til at vælge dele af et billede. De kan også anvendes til at tegne med. Baner viser billedets tilgængelige baner og giver adgang til banefunktioner. Under Fortryd vises en begrænset oversigt over de ændringer, der er foretaget af det aktuelle billede. Brugen af denne funktion beskrives i Afsnit 14.5.5, "Fortryd fejltagelser".


SUSE Linux Enterprise Desktop GNOME-brugervejledning 10 SP2