GroupWise Linux-klient: E-mail og kalenderGroupWise Linux-klient: E-mail og kalender

Indhold

5.1. Lær Hovedvinduet i GroupWise at kende
5.2. Anvendelse af forskellige GroupWise-tilstande
5.3. Lær mere om din Postkasse
5.4. Anvendelse af værktøjslinjen
5.5. Brug af genvejstaster
5.6. Yderligere oplysninger

Groupwise® er et robust, pålideligt messaging- og samarbejdssystem, som forbinder dig med den universelle postkasse, uanset tid og sted. Dette afsnit giver dig en introduktion til GroupWise-klienten og hjælper dig med at komme hurtigt og let i gang med GroupWise-klienten til brug på tværs af operativsystemer.

Lær Hovedvinduet i GroupWise at kendeLær Hovedvinduet i GroupWise at kende

Hovedarbejdsområdet i GroupWise kaldes hovedvinduet. Fra hovedvinduet i GroupWise kan du læse meddelelser, planlægge aftaler, se din kalender, administrere kontakter, skifte den tilstand, GroupWise køres i, åbne mapper, åbne dokumenter og meget mere.

Figur 5.1. Hovedvinduet i GroupWise

Hovedvinduet i GroupWise

Du kan åbne flere hovedvinduer ad gangen i GroupWise ved at klikke på Vindue og derefter klikke på New Main Window (Nyt hovedvindue). Dette kan være nyttigt, hvis du har fuldmagt fra en anden bruger. Du kan se dit eget hovedvindue og det hovedvindue, som tilhører den person, som har givet dig fuldmagt. Du vil måske gerne åbne en bestemt mappe i et vindue og kigge i din kalender i et andet. Du kan åbne så mange hovedvinduer, som din computers hukommelse tillader.

De grundlæggende dele i hovedvinduet er beskrevet nedenfor.

VærktøjslinjeVærktøjslinje

Med værktøjslinjen kan du hurtigt udføre almindelige GroupWise-opgaver, som f.eks. at åbne adressebogen, sende postmeddelelser og søge efter et element. Du kan finde yderligere oplysninger om værktøjslinjen i Afsnit 5.4, "Anvendelse af værktøjslinjen".

Header til Mappe og ElementlisteHeader til Mappe og Elementliste

I headeren til mapper og elementlisten er der en rulleliste, hvor du kan vælge den tilstand, GroupWise skal køre i (online eller cache), vælge at åbne din arkiverede postkasse eller sikkerhedskopien af postkassen og vælge en fuldmagtspostkasse.

MappelisteMappeliste

Ved hjælp af mappelisten til venstre i hovedvinduet kan du arrangere GroupWise-elementerne. Du kan oprette nye mapper til at gemme elementer i. Ud for alle mapper (undtagen delte mapper) vises antallet af ulæste elementer i kantede parenteser. Tallet i kantede parenteser ud for mappen med afsendte elementer viser, hvor mange elementer der venter på at blive sendt i cachetilstand.

Du vil finde dette i hver af standardmapperne:

BrugermappeBrugermappe

Din brugermappe (angives med dit navn) udgør din GroupWise-database. Alle mapperne i dit Hovedvindue er undermapper til din brugermappe.

Mappen PostkasseMappen Postkasse

Postkassen viser alle de elementer, du har modtaget, med undtagelse af planlagte elementer (aftaler, opgaver og påmindelser), som du har accepteret eller afvist. Kalender.

Mappen Afsendte elementerMappen Afsendte elementer

Mappen Afsendte elementer viser alle de elementer, du har sendt fra postkassen og kalenderen. I de versioner af GroupWise, der udkom før GroupWise 6.5, var mappen Afsendte elementer en forespørgselsmappe, som på nogle punkter var forskellig fra den nuværende mappe Afsendte elementer.

Nedenfor sammenlignes den tidligere forespørgselsmappe Afsendte elementer med den nuværende mappe Afsendte elementer.

Tabel 5.1. Sammenligning mellem forespørgselsmappen Afsendte elementer og mappen Afsendte elementer

Mappen Afsendte elementer (nuværende)

Forespørgselsmappen Afsendte elementer (tidligere)

Alle afsendte elementer ligger i denne mappe, medmindre de flyttes til en anden mappe end Postkasse eller Kalender. Hvis et afsendt element flyttes til en anden mappe, vises det ikke længere i mappen Afsendte elementer.

Der ligger ikke reelt nogen elementer i denne mappe. Mappen er en søgeresultatmappe, hvilket betyder, at der udføres en søgning, hvis du klikker på mappen, og resultaterne af søgningen (alle afsendte elementer) vises i mappen. Hvis du sletter et element fra denne mappe, ligger det oprindelige element stadig i dets originale mappe og vil derfor blive vist, næste gang du åbner denne mappe.

Du kan sende, planlægge og trække afsendte elementer tilbage igen fra denne mappe.

Du kan sende, planlægge og trække afsendte elementer tilbage igen fra denne mappe.


Mappen KalenderMappen Kalender

Mappen Kalender Ikon for mappen Kalender viser flere indstillinger for kalendervisning.

Mappen KontakterMappen Kontakter

Mappen Kontakter repræsenterer som standard adressebogen Hyppige kontakter i adressebogen. Alle de ændringer, du foretager i mappen Kontakter, foretages også i adressebogen Hyppige kontakter.

Fra denne mappe kan du få vist, oprette og ændre kontakter, ressourcer, firmaer og grupper.

Dine fuldmagtsindehavere vil aldrig se mappen Kontakter.

Mappen KontrollisteMappen Kontrolliste

Brug mappen Kontrolliste til at oprette en opgaveliste. Du kan flytte alle elementer (postmeddelelser, telefonmeddelelser, påmindelser, opgaver eller aftaler) til denne mappe og arrangere dem i den rækkefølge, du ønsker. Hvert element er markeret med et afkrydsningsfelt, så du kan afkrydse elementer, efterhånden som du afslutter dem.

Det følgende er en sammenligning mellem mappen Kontrolliste og forespørgselsmappen Opgaveliste (der kan findes i tidligere versioner af GroupWise).

Tabel 5.2. Sammenligning mellem mappen Kontrolliste og mappen Opgaveliste

Mappen Kontrolliste

Mappen Opgaveliste

Denne mappe indeholder følgende elementer:

  • Elementer, du har flyttet til mappen

  • Elementer, som du har sendt til mappen

  • Elementer, der er del af en kontrolliste, du har oprettet i en anden mappe

Der ligger ikke reelt nogen elementer i denne mappe. Mappen er en søgeresultatmappe, hvilket betyder, at der udføres en søgning, hvis du klikker på mappen, og resultaterne af søgningen (alle planlagte opgaver) vises i mappen. Hvis du sletter et element fra denne mappe, ligger det oprindelige element stadig i dets originale mappe og vil derfor blive vist, næste gang du åbner denne mappe.

Alle elementtyper kan ligge i denne mappe.

Kun opgaver vises i denne mappe. Opgaver er planlagte elementer, der er knyttet til en frist.

Hvis du vil markere, at et element er afsluttet, skal du klikke i afkrydsningsfeltet ud for elementet på Elementlisten.

For at markere et element som afsluttet skal du åbne elementet og derefter klikke på Afsluttet.

 

Tidsfrister angives af den person, der sender dig opgaven. Hvis du sender en opgave til dig selv, kan du angive en tidsfrist.

 

For at fastsætte et elements prioritet skal du åbne elementet og angive en prioritet i feltet Prioritet.

Kontrollisteelementer vises ikke på Kalenderens Opgaveliste.

Opgaver vises på Kalenderens Opgaveliste og kan markeres som Afsluttet fra Kalenderen.

 

Opgaver, hvis tidsfrist er udløbet, vises med rødt i Kalenderen.


Mappen DokumenterMappen Dokumenter

Dine dokumenthenvisninger organiseres i mappen Dokumenter, så du let kan finde dem.

Mappen Dokumenter kan kun indeholde dokumenter. Hvis du flytter andre elementtyper over i denne mappe med en GroupWise-klient, der er ældre end version 5.5, vil disse blive slettet.

Mappen KabinetMappen Kabinet

Kabinettet indeholder alle dine personlige mapper. Du kan flytte om på og indlejre mapper ved at klikke på Rediger+Mapper. Du kan ændre den måde, mapperne sorteres på, ved at højreklikke i mappen Kabinet, klikke på Egenskaber og derefter vælge det, du vil sortere efter.

Mappen Uønsket postMappen Uønsket post

Alle e-mail-elementer fra adresser og Internet-domæner, der slettes ved hjælp af Håndtering af uønsket post, placeres i mappen Uønsket post. Denne mappe oprettes ikke på mappelisten, medmindre en indstilling for Uønsket post er aktiveret.

Mens indstillinger for Uønsket post er aktiveret, kan denne mappe ikke slettes. Mappen kan dog omdøbes eller flyttes til en anden placering på mappelisten. Hvis alle indstillingerne for Uønsket post er deaktiveret, kan mappen slettes. Mappen kan også slettes, hvis funktionen Håndtering af Uønsket post er deaktiveret af systemadministratoren.

For at slette elementer fra mappen Uønsket post skal du højreklikke på mappen, klikke på Tøm mappen Uønsket post og derefter klikke Ja.

Mappen PapirkurvMappen Papirkurv

Alle slettede post- og telefonmeddelelser, aftaler, opgaver, dokumenter og påmindelser gemmes i mappen Papirkurv. Elementer i Papirkurven kan ses, åbnes eller returneres til din Postkasse, før Papirkurven tømmes. (Når papirkurven tømmes, fjernes elementerne i den fra systemet).

Du kan tømme hele Papirkurven eller kun fjerne udvalgte elementer. Elementer i Papirkurven slettes automatisk i overensstemmelse med det interval, der er angivet under fanebladet Oprydning i vinduet Miljøindstillinger, men du kan også vælge at tømme Papirkurven manuelt. Systemadministratoren kan angive, at Papirkurven med jævne mellemrum skal tømmes automatisk.

Delte mapperDelte mapper

En delt mappe adskiller sig ikke fra de andre mapper i kabinettet, bortset fra at andre har adgang til den. Du kan oprette nye delte mapper eller gøre eksisterende personlige mapper delte i Kabinettet. Du vælger selv, hvem du vil dele mappen med, samt hvilke rettigheder hver bruger skal have. Brugerne kan derefter sende meddelelser til den delte mappe, trække eksisterende elementer hen i mappen og oprette emner for diskussion. Du kan ikke dele systemmapper, hvilket inkluderer Kabinettet, Papirkurven og mapper med igangværende arbejde.

ElementlisteElementliste

Elementlisten til højre i Hovedvinduet viser dine post- og telefonmeddelelser, aftaler, påmindelser, opgaver og dokumenthenvisninger. Du kan sortere Elementlisten ved at klikke på en kolonneoverskrift. Hvis du vil sortere i omvendt rækkefølge, skal du klikke på kolonneoverskriften endnu en gang. Du kan finde yderligere oplysninger om de ikoner, der bruges sammen med de forskellige elementer, i Afsnit 5.3.2, "Ikoner der vises ud for elementer i din Postkasse og Kalender".

Hurtig visningHurtig visning

Hurtig visning åbnes under mappe- og elementlisten. I Hurtig visning kan du hurtigt gennemse elementerne og deres vedhæftninger i stedet for at åbne hvert element i et andet vindue.


SUSE Linux Enterprise Desktop GNOME-brugervejledning 10 SP2