Grundlæggende om skrivebordeGrundlæggende om skriveborde

Som i andre populære skrivebordsprodukter er hovedkomponenterne i GNOME-skrivebord ikoner, der henviser til filer, mapper eller programmer samt panelet nederst på skærmen (svarer til proceslinjen i Windows). Dobbeltklik på et ikon for at starte det tilknyttede program. Højreklik på et ikon for at få adgang til yderligere menuer og indstillinger. Du kan også højreklikke på et tomt område på skrivebordet for at få adgang til yderligere menuer med indstillinger til konfiguration eller administration af selve skrivebordet.

Figur 1.1. GNOME-skrivebordet

GNOME-skrivebordet

Som standard er der to nøgleikoner på skrivebordet: Din personlige hjemmemappe og en papirkurv til slettede elementer. Der vises muligvis også andre ikoner, som repræsenterer enheder på din computer, f.eks. cd-drev, på skrivebordet. Hvis du dobbeltklikker på din hjemmemappe, startes Nautilus-filhåndtering, og indholdet af hjemmemappen vises. Du kan finde flere oplysninger om at bruge Nautilus under Afsnit 1.5, "Administration af mapper og filer med Nautilus".

Hvis du højreklikker på et ikon, vises en menu med forskellige filfunktioner, f.eks. kopier, klik, eller omdøb. Hvis du vælger menuen Egenskaber, vises der en konfigurationsdialogboks. Du kan ændre titlen på et ikon og selve ikonet ved at vælge Vælg brugerdefineret ikon. Fanen Emblems (Emblemer) giver dig mulighed for at tilføje grafiske, beskrivende symboler til ikonet. Fanen Permissions (Tilladelser) giver dig mulighed for at angive adgangstilladelser til de markerede filer. Fanen Noter giver dig mulighed for at administrere kommentarer. Menuen for papirkurven kan desuden indeholde punktet Tøm papirkurv, som bruges til at slette dens indhold.

Et link er en speciel filtype, som peger på en anden fil eller mappe. Når du udfører en handling på et link, udføres handlingen på den fil eller mappe, som linket peger på. Når du sletter et link, sletter du kun linkfilen, ikke den fil, som linket peger på.

Hvis du vil oprette et link på skrivebordet til en mappe eller fil, skal du åbne det pågældende objekt i filhåndtering ved at højreklikke på objektet og derefter klikke på Opret link. Træk linket fra vinduet Filhåndtering, og slip det på skrivebordet.

Standardikoner på skrivebordetStandardikoner på skrivebordet

Hvis du vil fjerne et ikon fra skrivebordet, skal du blot trække det til papirkurven. Du skal dog være forsigtig med denne funktion. Hvis du flytter mappe- eller filikoner til papirkurven, slettes de faktiske data. Hvis ikonerne kun repræsenterer links til en fil eller en mappe, slettes kun linkene.

[Note]Bemærk

Du kan ikke flytte ikonet Hjemme til papirkurven.

SkrivebordsmenuSkrivebordsmenu

Hvis du højreklikker på et tomt sted på skrivebordet, vises der en menu med forskellige indstillinger. Klik på Opret mappe for at oprette en ny mappe. Opret en startikon for et program med Opret Launcher. Angiv navnet på programmet og kommandoen til at starte det, og vælg derefter det ikon, der skal repræsentere det. Du kan også ændre skrivebordsbaggrunden og justere skrivebordsikonerne.

Figur 1.2. GNOME-skrivebordsmenu

GNOME-skrivebordsmenu

Nederste panelNederste panel

Skrivebordet har et panel nederst på tværs af skærmen. Det nederste panel indeholder menuen Computer (svarer til menuen Start i Windows) og ikonerne for alle de programmer, der køres i øjeblikket. Du kan også føje programmer og applets til panelet, så du nemt kan få adgang til dem. Hvis du klikker på navnet på et program på proceslinjen, flyttes programmets vindue til forgrunden. Hvis programmet allerede er placeret i forgrunden, minimeres det, når du klikker med musen. Hvis du klikker på et minimeret program, åbnes det pågældende vindue igen.

Figur 1.3. Nederste panel i GNOME.

Nederste panel i GNOME.

Ikonet Vis skrivebordet er placeret i højre side af det nederste panel. Dette ikon minimerer alle programvinduer og viser skrivebordet. Hvis alle vinduer allerede er minimeret, åbnes de igen.

Hvis du højreklikker på det tomt sted på panelet, åbnes en menu med de indstillinger, der er vist i følgende tabel:

Tabel 1.1. Indstillinger i panelmenu

Kriterium

Beskrivelse

Føj til panel

Åbner en menuliste over programmer og applets, der kan føjes til panelet.

Egenskaber

Tilpasser egenskaberne for dette panel.

Slet dette panel

Fjerner panelet fra skrivebordet. Alle panelindstillingerne går tabt.

Tillad, at panelet flyttes/Lås panelets placering

Lader dig trække panelet til en anden side a skærmen eller låser panelet i dets nuværende position.

Nyt panel

Opretter et nyt panel og føjer det til skrivebordet.

Hjælp

Åbner Hjælp.

Om paneler

Åbner oplysninger om panelprogrammet.


Tilføjelse af applets og programmet til paneletTilføjelse af applets og programmet til panelet

Du kan føje programmer og applets til det nederste panel, så du hurtigt kan åbne dem. Et applet er et lille program, mens et program normalt er et større, stand-alone program. Hvis du tilføjer et applet, kan du placere værktøjer på steder, hvor du nemt kan få adgang til dem.

GNOME-skrivebord leveres med mange applets. Du kan se en komplet liste ved at højreklikke på det nederste panel og vælge Føj til panel.

Figur 1.4. Dialogboksen Føj til panel

Dialogboksen Føj til panel

Nyttige applets omfatter følgende:

Tabel 1.2. Nogle nyttige applets

Applet

Beskrivelse

Ordbogsopslag

Slå et ord op i en onlineordbog.

Gennemtving afslut

Afslut et program. Dette er især nyttigt, hvis du vil afslutte et program, der ikke længere svarer.

Søg efter filer

Find filer, mapper og dokumenter på computeren.

Sticky Notes

Opret, vis og administrer sticky notes på skrivebordet.

Traditionel hovedmenu

Få adgang til programmer fra en menu, der ligner menuen fra tidligere versioner af GNOME. Dette er især nyttigt for brugere, der er vant til tidligere versioner af GNOME.

Lydstyrkeregulering

Forøg eller formindsk lydstyrken.

Vejrudsigt

Få vist den aktuelle vejrudsigt for en bestemt by.

Workspace Switcher

Få adgang til flere arbejdsområder, også kaldet workspaces, gennem virtuelle skriveborde. Du kan f.eks. åbne programmer i forskellige arbejdsområder og bruge dem på deres egne skriveborde, så de ikke rodes sammen med andre programmer.



SUSE Linux Enterprise Desktop GNOME-brugervejledning 10 SP2