Konfiguration af dit system med YaST Konfiguration af dit system med YaST

Eftersom KDEs kontrolcenter kun er til konfiguration af din KDE-desktop, kan du ændre installationen og konfigurationen af hele systemet med YaST. Der kræves derfor administratorrettigheder (root) for at åbne YaST.

YaST indeholder forskellige moduler til justering af systemets indstillinger. Disse inddeles i følgende kategorier:

Software: Brug modulerne i denne kategori til at indstille bestemte muligheder for installation og opdatering og til at installere eller fjerne softwarepakker.

Hardware: Brug disse moduler·til at konfigurere hardware på din computer som f.eks. skærm, tastatur, mus, printer eller scanner.

System: Med disse moduler kan du ændre systemindstillinger som f.eks. dato, klokkeslæt eller sprog og udføre opgaver som f.eks. at tage backup eller gendanne filer.

Netværksenheder: . Brug disse moduler til at konfigurere dine netværksenheder som f.eks. netværkskort, ISDN, DSL eller modem.

Netværkstjenester: Disse moduler er til netværkstjenester og til konfiguration af forskellige klienter som f.eks. LDAP og NFS.

Novell AppArmor: Brug modulerne i denne kategori til at konfigurere programsikkerhedssystemet Novell AppArmor.

Sikkerhed og brugere: . Her kan du konfigurere aspekter som indstillinger for firewall og oprette og administrere brugere og grupper.

Diverse: Indeholder flere moduler, der ikke nemt kan klassificeres i de første seks modulgrupper. Du kan f.eks. få vist logfiler, læse produktbemærkniniger, og installere drivere fra en leverandør-cd.

Tryk på tasterne Alt-F2, og skriv yast for at åbne YaST. Der åbnes en dialogboks, hvori du kan angive kodeordet til root. Modulerne i YaST indeholder integrerede online-hjælpetekster.